» Nyheder » Tre kundedage med fokus på en grønnere livsstil
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 08
Luft: 4,4°
Vand: 6,8°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

7. september 2020, kl. 10:45

Tre kundedage med fokus på en grønnere livsstil

På tværs af brancher inviterer Design Classique i Jels indenfor til tre kundedage fra den 2. til 4. oktober, med fokus på en grønnere livsstil og udstillerlisten er ved at være klar.

Blandt udstillerne på messen finder du blandt andre:
Askegaard Vin, Sommersted
Jels Biler ApS, Jels
Guldværk v. Rikke Engel, Haderslev
Bjarnes Autolakering, Jels
Growupp, Jels
Haderslev Auktionshus, Haderslev
Lokalhistorisk Forening, Jels
Psykolog Frank Bundgaard Nielsen
Design Classique, som også lægger bygninger til arrangementet

Fokus på bæredygtighed
"Alle brancher er i fuld gang med en grønnere omstilling, og hvis de ikke er i gang, er det nok på høje tid", udtaler Tonny Weber Wollesen fra Design Classique og fortsætter: "Hos os sælger og renoverer vi brugte designmøbler. Det har vi gjort siden 2004, og i 2008 købte vi en forretning ind til som har gjort det siden 1993. Så det ligger dybt i vores DNA, at passe på de gamle ting. At vedligehold og restaurering betaler sig ud fra både et økonomisk et bæredygtigt synspunkt".

Bæredygtighed var ikke så meget på læberne da de startede, men det er det bestemt i dag. Det er typisk 10 gange mere miljøbelastende at producere et nyt møbel frem for at restaurere et brugt. Design Classique restaurer både til deres egen forretning, men i lige så høj grad for kunder i hele landet. Møblerne restaureres af faglærte håndværkere i Danmark. Der handles også med nye designmøbler, men også her rådgives kunden om hvilket stof/læder der er det mest miljørigtige at bruge. Når kunden har fået en samlet rådgivning, hvor man også kommer omkring det bæredygtige, opleves det ofte at kunden gerne vil vælge de miljørigtige materialer.

Bæredygtighed er ikke kedeligt
På messen vil Design Classique vise mange eksempler på bæredygtige møbler med stof og læder. Men også polstring med brugte mink- og sælskind. Disse skind bliver på et tidspunkt umoderne i snittet, og så hænger de tilbage i skabet og bliver ikke brugt, fortæller møbelhandleren. Men de brugte skind er gode til polstring af en stol eller en bænk, og på den måde får man sit eget personlige møbel med sin egen historie, og både møbel og skind kommer igen til ære. Men også møbler og møbelstoffer i genbrugsuld, genbrugs bomuld, samt møbelstof fremstillet af gamle vandflasker, og mange andre spændende materialer vises i disse dage.

Ved arrangementet giver Design Classique også gratis råd til hvordan du plejer og vedligeholder dine brugte møbler. Herunder pleje af træ og genindfarvning og pleje af læder. Samt hvordan man ofte kan forny en gammel sofa med nye hynder i forskellig kvalitet. Forretningen i Jels sælger originale hynder og betræk til de fleste møbelklassikere og det koster typisk en brøkdel af hvad nye møbler koster.

Fra september har Design Classique valgt at blive forhandler af de populære Grandt møbler. Grandt design producerer primært sofaer i meget høj kvalitet, og er en lokal producent. Bæredygtighed drejer sig også om at man ikke transportere produktet den halve vej rundt om kloden før det når forbrugeren, påpeger indehaver, Tonny W. Wollesen. Design Classique har valgt at vise modellerne fra Grandt Design i miljørigtige materialer.

Messen byder på meget andet end møbler
Askegaard Vin sælger økologiske kvalitetsvine. Jels Biler ApS viser spændende brugte biler, Guldværk tilbyder at lave et smykke af f.eks. gammelt guld og sølv. Bjarnes Autolakering lakerer ikke kun biler, men køkkener, møbler og alt andet. Growupp tilbyder lækkerier til krop, gane og sjæl. Psykolog Frank Bundgaard Nielsen sætter fokus på bæredygtig og mental sundhed. Om søndagen er der desuden vurderings- og indleveringsdag. Hvis du har stort eller småt som du ønsker at sælge. Bag dette arrangement står Haderslev Auktion. Og endelig kan du møde Lokalhistorisk Forening Jels, som sælger den nye bog om Jels by og sogn.

Vind et bord
Forretningen i Jels handler også med nye møbler, blandt andet fra den danske producent, Getama som er mest kendt for sin produktion af Hans Jørgen Wegner. Men fabrikken fremstiller også de smukke sofaborde fra arkitektduen, Blum & Balle. Under messedagene afholdes der en konkurrence i forretningen, hvor præmien er et af disse smukke borde til en værdi af 5.400,- kr.

Tonny Weber Wollesen fortæller at kundedagene hos Design Classique, naturligvis afvikles under hensyntagen til retningslinjerne i den aktuelle Corona-tid. Messen er åben alle tre dage fra klokken 11.00-17.00, og der er gratis adgang.



Kilde: Design Classique


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]