» Nyheder » Ingolf har taget sine sidste billeder
Del side:
Få nyhederne på mail
Onsdag kl. 22
Luft: 6,0°
Vand: 7,1°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

17. april 2019, kl. 08:25

Ingolf har taget sine sidste billeder

Eva M. L. Carstensen og Helle J. L. Jensen skriver i anledning af Ingolf Andersens død følgende mindeord:

Fritidsfotograf, lokalhistoriker og anlægsgartner, N. P. Ingolf Andersen fra Jels er død.

Ingolf Andersen døde den 14. april 2019 på Odense Universitetshospital efter svær livstruende sygdom i en alder af 69 år. Sygdommen blev desværre opdaget alt for sent.

Ingolf er født og opvokset i Ringsted og Benløse på Sjælland, hvor han kom til verden den 22. november 1949 som nummer tre i en søskendeflok på fire. Han kom til Jels-egnen i midten af 70érne, da han mødte sin daværende kone Connie, med hvem han fik to døtre - Eva og Helle.

Ingolf arbejdede i starten som chauffør, men i de sidste mange år arbejdede han som dygtig anlægsgartner ved Vamdrup Kirkegård indtil kroppen sagde stop for det fysisk hårde arbejde.

Vi kendte ham som en stærk mand, der altid tog ved, så det var svært at forholde sig til det ikke længere skulle være sådan. Han blev pensioneret og fik plads til sin store hobby, fotografering. Til os døtre har han efterladt en kæmpe gave i form af dokumentation for vores børns liv og opvækst, og den samme gave har han givet til Jels by.

Med et kamera i cykelkurven mødte han folk rundt omkring, og der var bud alle vegne fra. Altid sikrede han sig tilladelser til at måtte fotografere, når han så muligheder for et godt motiv. Kunne han ikke komme til en begivenhed, sørgede han for at Heidi kunne træde til, så der var styr på tingene.

Ingolfs billeder på Jels.dk vidner om en dokumenteret mangfoldighed om livet i Jels, Øster Lindet og omegn - intet for stort, intet for småt, og han har været med til at sætte Jels på landkortet. Eksempelvis har Ingolfs billeder opnået mere end 3.000.000 visninger på Google, hvilket kun få i verden har opnået.

Ingolf interesserede sig utrolig meget for det lokalhistoriske, som vi her til sidst kunne opleve i form at gamle billeder fra Det kongelige Bibliotek, som han brugte timer på at lokalisere og finde korrekte adresser på til stor glæde for mange. I det hele taget oplevede vi, at han glædede rigtig mange Jels-borgere, fordi han gav sig tid - når helbredet tillod det - til at komme og fotografere, hver gang de ønskede det. Anerkendelsen fra folk der likede hans billeder og fulgte ham på Facebook betød uendelig meget for ham. I 2015 anerkendte Jels Lokalråd ham endvidere ved at kåre ham til Årets Jelsing, hvilket han tillige var meget stolt af. Den sidste tid blev han desværre mere og mere syg, og måtte til sidst takke nej til at komme ud og fotografere.

Ingolf Andersen var et loyalt og ordentligt menneske med stor omsorg for andre. Han har nu fået fred, men efterlader et kæmpe savn.

Begravelsen finder sted på lørdag, den 20. april, i Jels Kirke klokken 11:00, hvor alle er velkomne. Højtideligheden slutter ved graven.

Æret være Ingolfs minde!




Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]