|
1. december 2016, kl. 16:03
Frøs og Jels IF fortsætter samarbejde
Frøs Sparekasse, med hovedsæde i Rødding, og Jels Idrætsforening har indgået sponsor aftale for 2017. Det er nu sjette år i træk at de to parter indgår et samarbejde.
"Det er med stor glæde, at vi i Jels Idrætsforening igen kan indgå en sponsoraftale med Frøs Sparekasse, som har været en loyal og trofast støtte gennem de sidste fem år", udtaler Jens Chr. Mikkelsen fra Jels IF's sponsorudvalg.
Fra Sparekassen er Filialdirektør Torben Falkenberg også godt tilfreds med samarbejdet.
"Der er en god organisation i foreningen og der bliver tænkt på sponsorerne", udtaler filialdirektøren.
Kilde: Jels IF
|
|