» Nyheder » Jels IF indvier ny multibane
Del side:
Få nyhederne på mail
Tirsdag kl. 15
Luft: 6,5°
Vand: 3,5°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

9. september 2016, kl. 10:02

Jels IF indvier ny multibane

Alle byens borgere inviteres til boldfest og indvielse af den nye multibane ved Jels Motel & Sportscenter, når hele byens nye multibane indvies lørdag den 17. september kl. 11.30.

Et stort åbningsarrangement vil markere indvielsen af byens nye multibane, hvor Jels IF’s formand Arne Jensen samt Nordea-fonden og DBU, som har støttet med kontante midler til banen, vil holde taler inden det traditionelle snorreklip skal foretages. Efter den officielle del vil der være fodboldkampe mellem flere af Jels IF's ungdomshold samt et fodbold freestyle show, hvor en boldkunstner vil vise nogle fede tricks. Lige over middag ankommer der også en Hjem Is bil, som uddeler gratis is til børnene.

"Multibanen er ikke kun Jels IF's, men hele byens. Den er et fantastisk samlingssted og hjemmebane for boldspillere i alle aldre, ligesom byens institutioner også kommer til at bruge banen. Derfor håber vi i Jels IF, at mange vil komme og fejre banen med os", fortæller Arne Jensen, formand for Jels IF.

Multibanepulje baner vejen
Nordea-fonden har med en multibanepulje på 20 millioner kroner gjort det muligt for blandt andet Jels IF at anlægge en af de eftertragtede baner.

"Nordea-fonden støtter gode liv, og for os er fællesskabet nøglen til gode liv. Med de nye multibaner får 20 byer over hele landet et nyt mødested for alle, der vil dyrke boldspil sammen året rundt", siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Også Dansk Boldspil-Union glæder sig over udsigten til en multibane i Jels.

"Det er fantastisk, at Jels IF på frivillig basis har søgt støtte og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænkning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold - og om værdien af vores frivillige foreningsliv", siger Jesper Møller, formand i Dansk Boldspil-Union.

Håndværkerne lægger i disse dage sidste hånd på multibanen, så den er helt klar til indvielsen lørdag den 17. september. Foto: Bjørk Jensen, Pro-Plan Interaktiv A/S.
Håndværkerne lægger i disse dage sidste hånd på multibanen, så den er helt klar til indvielsen lørdag den 17. september. Foto: Bjørk Jensen, Pro-Plan Interaktiv A/S.

Kilde: Jels IF


Kommende aktiviteter

23/04: Sjov Motion Vo...
26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane
26/02: Pallerammer sÃ...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]