Tusindfryd i Jels - byens Blomsterforretning - er en selvstændig blomsterforretning, ejet af Dorte Hansen.
Dorte er udlært som blomsterbinder og har gennem flere år arbejdet hos bl.a. Styding blomster og Den Gamle gartner i Sommersted.
I september 2009 overtog hun Byens daværende blomsterforretning i lejede lokaler hos Dagli Brugsen i Jels.
Forretningen har oplevet en stor positiv udvikling, og i dag tilbydes alt inden for blomsterbinderi buketter, brudebuketter, borddekorationer, begravelses pynt osv. Vi har ligeledes gaveartikler, brugskunst, håndlavede lys, chokolade fra Konnerup og stort set hele sortimentet fra Badeanstalten og meget andet.
Der er altid et stort udvalg af årstidens udendørs blomster og planter foran forretningen.
Vi forsøger hele tiden at efterkomme kundernes ønsker, hvor kun fantasien sætter grænser.
Ud over salg fra egen forretning, leveres også friske buketter samt brugskunst til Dagli Brugsen i Skodborg, hvor kunderne ligeledes har mulighed for at bestille begravelsesbinderi m.m
Udbringning af blomster og andre varer foretages i nærområdet uden beregning.
Der indkøbes friske blomster flere gange om ugen, og ved hjælp af forretningens blomsterkøler, kan vi levere blomster af højeste kvalitet, selv på en varm sommerdag.
Vi forsøger hele tiden at følge den nye trend inden for varesortiment, samt at have butikken fyldt med årstidens nyheder og varer.
Vi opfordre derfor kunderne til at kigge ind i butikken og ligeledes besøge vores hjemmeside www.jelsblomster.dk hvor der kan hentes inspiration til de mange forskellige muligheder som forretningen tilbyder